Gaviscon Minifolder 2022

En lille guide om halsbrand og gode råd til lindring.

Hvad er halsbrand? Hvis den øvre mavemund ikke holder tæt, skubbes det normalt sure maveindhold op i spiserøret - og forårsager halsbrand. Gener af halsbrand og sure opstød opfattes af de fleste som ubehagelige - men i de fleste tilfælde er det helt harmløst. Hvis problemet er langvarigt, kan det forårsage andre problemer, som f.eks. spiserørsinflammation, og det er derfor vigtigt, at du behandler dine symptomer. Gaviscon (alginsyre, aluminiumhydroxid, calciumcarbonat, natriumalginat, natriumhydrogencarbonat) mod sure opstød og halsbrand er tilgængelig i håndkøb på apoteket som oral suspension og tyggetabletter. Mild smag af hindbær, citron og vanille.

Du kan have halsbrand, hvis du ... ... er stresset. Halsbrand kan udløses af stressfulde situationer. Her kan Gaviscon oral suspension eller tyggetabletter give hurtig lindring. ... er overvægtig. Det indre tryk mod mavesækken forøges med overvægt og kan forårsage halsbrand. Prøv at reducere din vægt og tag Gaviscon i mellemtiden. ... løfter tungt eller arbejder foroverbøjet. Øget tryk på mavemunden kan føre til sure opstød og halsbrand. Gaviscons skumbarriere kan forhindre dette. ... er gravid. Halsbrand er et almindeligt problem for fremtidige mødre. Kroppen påvirkes af hormoner, og trykket på maven stiger, når barnet vokser. Jordemødre anbefaler Gaviscon, som virker lokalt og lindrer problemerne uden at påvirke kroppens øvrige funktioner eller barnet.

... har problemer med at mavemunden ikke holder tæt. Det kan skyldes en brok i spiserøret eller svækkelse af musklerne i spiserøret - især hos ældre. Gaviscon lindrer problemerne uden at påvirke andre funktioner i kroppen.

Læg låg på med Gaviscon Når Gaviscon kommer ned i maven, dannes der et tykt skumlag, der ligger som et låg oven på maveindholdet. Således forhindres den sure mavesaft i at komme ind i spiserøret og forårsage halsbrand. Gaviscon giver hurtig lindring og effekten forbliver i mere end to timer. Lindrer uden at påvirke kroppen Gaviscon, som er et håndkøbslægemiddel, påvirker ikke kroppens naturlige funktioner negativt. Det naturligt sure miljø i mavesækken er nødvendigt for at du skal kunne fordøje og udnytte mad med dets nyttige stoffer. Andre lægemidler og produkter mod halsbrand neutraliserer eller reducerer saltsyre i maven. Det gør Gaviscon ikke. Gaviscon beskytter og lindrer uden at påvirke mavesaften.

Nogle praktiske tips Halsbrand og sure opstød kan være meget generende. Man kan gøre mange ting på egen hånd for at lette problemerne. Måske kan du få en bedre hverdag, når du har prøvet nogle af nedenstående tips: 1. Hvis problemet opstår ved sengetid, kan du forsøge at ligge lidt højere med hovedet, og muligvis hæve sengens hovedende nogle få centimeter. 2. Undgå mad og drikke, som du normalt bliver generet af. 3. Undgå cigaretter og alkohol. 4. Reducer antal kopper kaffe. 5. Tag Gaviscon en halv time efter måltid eller umiddelbart inden sengetid. Låget lægges på! 6. Gaviscon fungerer godt som et supplement til andre lægemidler mod halsbrand og sure opstød. Tag altid Gaviscon nøjagtigt som beskrevet i denne indlægsseddel eller efter lægens eller apoteks- personalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet. Tips!

Hvordan anvendes Gaviscon? Gaviscon tyggetabletter: Voksne og børn over 15 år: Tyg 1-3 tabletter grundigt og synk dem ca. en halv time efter måltidet, lige før du går i seng – eller ifølge lægens anvisninger. Tyggetabletter har ingen virkning, hvis du sluger dem hele. Når tabletterne tygges, dannes et skumlag, som danner en gel når det kommer i kontakt med saltsyren i mavesækken. Gelen lægger sig som et beskyttende låg oven på maveindholdet og modvirker at surt maveindhold stødes op fra mavesækken til spiserøret. Gaviscon oral suspension: Suspensionen rystes før brug. Voksne og børn over 2 år: 10-20 ml (2-4 teskefulde) oral suspension tages cirka ½ time efter måltider, lige før sengetid, om nødvendigt, eller i henhold til lægens anvisninger. Når suspensionen kommer i kontakt med saltsyren i maven udvikles en gel. På samme måde som for tyggetabletter ligger gelen som et beskyttende låg oven på maveindholdet og modvirker sure opstød i spiserøret. Børn ½ - 2 år: (Må kun gives efter lægens anvisning). 5-10 ml (1-2 teskefulde) i døgnet fordelt på flere doser. Du må ikke tage Gaviscon oral suspension sammen med drikkevarer, der indeholder citronsyre. Personer som lider af alvorlig nyreskade og/eller behandles i dialyse, skal rådføre sig med en læge før anvendelse af Gaviscon.

DK1910-06-2022 Forkortet produktinformation for Gaviscon Virkning: Mod halsbrand, sure opstød og ved spiserørsbrok. Dosering: Tyggetabletter: Voksne: 1-3 tyggetabletter efter behov ca. ½ time efter et måltid samt lige før sengetid el. efter lægens anvisning. Tyg tabletten grundigt, og skyl evt. ned med en lille smule vand efter behov. Tyggetabletten må ikke synkes hel. Børn: Må kun anvendes til børn under 15 år efter lægens anvisning. Oral suspension: Voksne og børn over 2 år: 10-20 ml efter behov ½ time efter måltid og umiddelbart før sengetid el. efter lægens anvisning. Børn ½-2 år: 5-10 ml per døgn fordelt på flere doser, helst efter måltid. Børn under ½ år: 1-2 ml per kg legemsvægt per døgn fordelt på flere doser, helst efter måltid. Må kun gives til nyfødte og småbørn efter lægens anvisning. Oral suspension omrystes umiddelbart inden brug. Kan tages med en lille smule vand efter behov. Advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved allergi over for de aktive stoffer el. et hjælpestof. Tal med lægen hvis du har nedsat nyrefunktion. Tal med lægen ved behandling med lægemidler, der indeholder: fluoroquinoloner, tetracykliner, ketoconazol, estramustin, tyreoideahormoner, digoxin, sotalol, clodronat, mycophenolatmofetil, gabapentin, penicillamin, diflunisal. Gaviscon nedsætter virkningen af jernpræparater, og lægemidlerne bør tages med mindst to timers mellemrum. Må ikke bruges sammen med drikkevarer, der indeholder citronsyre. Tag ikke dobbeltdosis som erstatning for glemt dosis. Tyggetabletter: Indeholder mannitol (kan have en mild afførende virkning). Oral suspension: Indeholder natrium. Tal med din læge, hvis du har brug for at tage Gaviscon på daglig basis over en længere periode, især hvis du er blevet rådet til at følge en saltfattig diæt. Indeholder methylparahydroxybenzoat (E218) og propylparahydroxybenzoat (E216), som kan give allergiske reaktioner (kan optræde efter behandlingen). Bivirkninger: Meget sjælden: Udslæt, kløe og væskeophobning under huden. Pakninger: Tyggetabletter: Blisterpakninger á 20 og 120 stk. Oral suspension: Flaske 400 ml. Læs oplysningerne i indlægssedlen eller på emballagen før brug. 16-11-2018. www.nordicdrugs.dk. Tel.: 70 20 08 40, Mail: info.dk@nordicpharma.com

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODU=