Gaviscon - At vente sig 2022

Ryggener under graviditeten er ikke mere udtalte end på andre tidspunkter i livet. Har man haft tilbøjelighed til ryggener før graviditeten, mindskes disse ofte under graviditeten. Modsat, opstår der ryggener under graviditeten, vil disse oftest udvikles omkring tredje måned og fremefter, for ofte at forsvinde hurtigt efter fødslen. De hyppigste årsager til ryggener under graviditeten er tidligere forløb med ryggener, belastninger i hverdagen eller på arbejde, psykiske eller sociale stressfaktorer samt den hormonelle påvirkning under graviditeten. Gener i ryg og bækken Pas på din ryg Tips og gode råd ved ryggener • Undervisning og rådgivning omkring belastninger i hverdagen • Undervisning i løfte- og arbejdsteknikker • Rådgivning og træning af ryg-, mave- og bækkenbundsmuskler • Aflastning og afslapning i løbet af dagen • Ingen passive behandlinger Holdningen er vigtig En korrekt holdning allerede tidligt i graviditeten hjælper dig, når maven bliver tungere. I takt med at maven vokser, flyttes tyngdepunktet til forsiden af kroppen. For at kompensere for dette, har man en tendens til at svaje i lænden. Denne øgede mekaniske belastning på lænden kan medføre rygsmerter. Ret skuldrene og sid rankt uden at falde sammen eller krumme i rygraden. Både når du står, sidder eller går, vil den rette holdning bevirke, at nakke og rygrad holder sig i en ret linie. Sid på en stol, som støtter dig godt i lænden. Brug en pude til støtte i lænden, når du sidder i en sofa. Undgå sko med høje hæle. Flade sko mindsker belastningen i ryggen. Det er også vigtigt, at du benytter en rigtig løfteteknik. Bøj ikke i ryggen, men gå ned i knæene med rank ryg og løft ved hjælp af benmusklerne. Stå så tæt som muligt på den genstand, du skal løfte. Undgå at strække dig for at stille tunge ting op eller tage ting ned fra højt placerede hylder. Løft ikke tunge ting, men bed om hjælp. Hvis du er nødt til at bære dagligvarer hjem, så fordel vægten lige i to poser. Det er vigtigt med en korrekt holdning. Hvad enten du står, går eller sidder, vil en korrekt holdning gøre, at nakke og rygrad befinder sig i en ret linie.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODU=