Din guide til Teysuno - Information om dit lægemiddel

DIN GUIDE TIL TEYSUNO INFORMATION OM DIT LÆGEMIDDEL

Dit navn: Din adresse: Dit telefonnummer: Vigtige navne og telefonnumre Her kan du skrive navn og telefonnummer til din læge og sygeplejerske samt nummeret til din afdeling. Min læge: Min sygeplejerske: Min afdeling:

Det kan være svært at begynde på en ny kræftbehandling. Du har sikkert mange spørgsmål om, hvordan medicinen virker, og hvilke bivirkninger du kan få. Denne brochure er beregnet til at give dig den information, du har brug for, og til at hjælpe dig under din behandling med Teysuno.

4 Hvad er Teysuno ....................................................................... 6 Sådan virker Teysuno ................................................................ 6 Sådan skal du tage Teysuno ...................................................... 7 Behandlingsplan ....................................................................... 7 Teysuno-kapslerne .................................................................... 8 Hvis du springer en dosis over .................................................. 9 Bivirkninger og hvordan du kan håndtere dem ........................... 9 Bivirkninger .............................................................................. 10 Det skal du være opmærksom på ............................................. 12

Læs brochuren omhyggeligt igennem, inden du begynder at tage din medicin, og behold den under behandlingen.Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis der er noget, du føler dig usikker på, eller som du vil vide mere om.

6 Hvad er Teysuno Teysuno er kemoterapi i kapselform, som forhindrer kræftcellerne i at formere sig. Teysuno kan bremse kræftens udvikling og mindske symptomerne fra kræftsygdommen. Til forskel fra mange andre lægemidler mod kræft, som gives via drop, er Teysuno behandling i form af kapsler, som du sluger. Det betyder, at du kan tage din medicin med overalt. Teysuno ordineres ofte sammen med anden kemoterapi. Sådan virker Teysuno Teysuno indeholder tre stoffer, som tilsammen hjælper med at bekæmpe kræftceller. TEGAFUR Når tegafur er optaget i kroppen, søger stoffet mod kræftcellerne, hvor det forvandles til en aktiv cellegift. Tegafur er i 40 år blevet benyttet til behandling af kræft. GIMERACIL Gimeracil hindrer tegafur i at blive nedbrudt og udskilt i kroppen, inden det når kræftcellerne. OTERACIL Oteracil reducerer bivirkningerne af tegafur i mave-tarmkanalen.

7 Sådan skal du tage Teysuno Teysuno skal tages morgen og aften med vand mindst 1 time før eller 1 time efter et måltid. Behandlingsplan Teysuno kan tages i henhold til forskellige behandlingsplaner. Normalt tages Teysuno to gange dagligt i 14 til 21 dage. Herefter holder du en behandlingspause i 7 dage, inden du fortsætter med kapslerne igen. Behandlingscyklussen gentages derefter i op til 6 måneder eller længere. Hvis lægen har ordineret et andet skema, skal dette følges.

8 Teysuno-kapslerne Teysuno fås i to styrker (15 mg og 20 mg), og du kan have fået ordineret en af kapslerne eller en blanding af de to afhængig af, hvilken dosis din læge har beregnet for dig. Hvis du får ordineret to forskellige styrker, er det vigtigt, at du tager det rigtige antal kapsler af hver styrke, så du får en korrekt dosis. Hver Teysuno pakke indeholder en indlægsseddel med detaljeret information om Teysuno.

9 Hvis du springer en dosis over Hvis du kommer til at springe en Teysuno-kapsel over, skal du blot fortsætte med at tage kapslerne som normalt og informere din læge/ sygeplejerske ved næste fremmøde i afdelingen. Du må ikke erstatte den manglende dosis, og du må ikke fordoble den næste dosis. Kontakt straks afdelingen, hvis du har taget en for stor dosis Teysuno. Bivirkninger og hvordan du kan håndtere dem Som ved al kemoterapibehandling, kan du opleve ubehagelige bivirkninger. Selvom du får bivirkninger, er det meget vigtigt, at du bliver ved at tage din medicin præcist som ordineret, hvis din læge/ sygeplejerske ikke anbefaler noget andet. Teysuno kan give bivirkninger, men det er ikke alle der får bivirkninger. Kemoterapi påvirker overvejende kræftceller, men også normale celler. Det er årsagen til, at bivirkninger opstår. Mennesker reagerer forskelligt på kemoterapi og oplever derfor bivirkningerne forskelligt. Det er vigtigt at fortælle lægen/sygeplejersken, hvis du oplever bivirkninger. De kan hjælpe dig med gode råd til at lindre de problemer, du måtte få i forbindelse med behandlingen. Nedenfor er de hyppigst forekommende bivirkninger nævnt. Du vil kunne opleve bivirkninger, der ikke er nævnt i denne pjece.

10 Bivirkninger Diarré Hvis du får vandtynd diarré, øgning til 4-6 afføringer i døgnet og/ eller afføring om natten, skal det behandles. Det er vigtigt, du følger afdelingens anbefaling for behandling af diarré. Hvis diarren ikke er stoppet indenfor 24 timer, skal du kontakte afdelingen. Hvis du har diarré kan du, udover medicinsk behandling, supplere med at: Undgå fiberrig, fed og krydret mad D rikke 2-3 liter væske i døgnet (fx vand, bouillon, saft, sodavand, te med sukker) Spise kogte grøntsager, kogt fisk og kød, surmælksprodukter Undgå juice, kaffe og alkohol Kvalme/opkastninger Kvalme og opkastninger kan forebygges ved hjælp af kvalmestillende medicin, som du får udleveret på afdelingen. Hvordan kan du lindre: Undgå fed og stærkt duftende mad. Det kan være en god idé at spise mindre måltider lidt oftere i stedet for store portioner flere gange om dagen. Spis ristet brød eller kiks L æg mærke til, om der er tidspunkter på dagen, hvor appetitten er størst, spis der. For nogle er det umiddelbart før søvn og hvile. P røv dig frem med forskellige fødevarer. Det er meget forskelligt, hvad der virker godt for den enkelte.

11 Ved øm mund Hold munden ren, og skyl med lunkent saltvand for at lindre symptomerne. Undgå stærk, salt og syrlig mad. Rygning og alkohol kan også forværre symptomerne. Træthed, svimmelhed Du kan opleve træthed og behov for at sætte dit tempo ned. Tal med sygeplejersken, hvis du har behov for gode råd til at håndtere trætheden. Hjertesmerter og vejrtrækningsproblemer: Kontakt omgående læge Feber (38,5 grader eller derover) Mål din temperatur, hvis du føler dig varm eller sløj, og kontakt afdelingen, hvis du får feber. Blødning Kan vise sig som næseblod, blødning fra tandkødet, blå mærker eller små røde pletter i huden. Kontakt afdelingen, hvis blødningen ikke ophører spontant. Bemærk, at de lægemidler, som Teysuno kombineres med, kan give helt andre bivirkninger

12 Det skal du være opmærksom på Følg din behandlingsplan nøje. Tag Teysuno-kapslerne 1 time før eller efter et måltid. F ortæl din læge/sygeplejerske, hvis du har sprunget en dosis Teysuno over. F ortæl din læge/sygeplejerske, hvis du har taget for meget Teysuno. O pbevar dine kapsler på et sikkert sted uden for børns og husdyrs rækkevidde. Husk at drikke rigeligt med væske for at undgå væskemangel. D u må ikke selv stoppe med at tage Teysuno – tal med din læge/ sygeplejerske! T ag ikke ekstra kapsler for at kompensere for en manglende dosis, men fortsæt i stedet med den næste dosis. T ag ikke andre lægemidler eller naturlægemidler uden først at have talt med din læge/sygeplejerske. Graviditet: Du må ikke blive gravid under behandling med Teysuno, og op til 6 måneder efter skal du bruge prævention. Som mand skal du bruge prævention under behandlingen og op til 3 måneder efter. Har du spørgsmål? Er du i tvivl om noget eller har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte afdelingen.

13 Notater

14 Notater

15 Anteckningar

DK-TEY-2400002-APR2024 NORDIC DRUGS Tel +46 40 36 66 00 · E-mail: info.dk@nordicpharma.com Nordic Swan Ecolabel, printed matter, 3041 0417

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODU=