Din guide til Teysuno - Information om dit lægemiddel

6 Hvad er Teysuno Teysuno er kemoterapi i kapselform, som forhindrer kræftcellerne i at formere sig. Teysuno kan bremse kræftens udvikling og mindske symptomerne fra kræftsygdommen. Til forskel fra mange andre lægemidler mod kræft, som gives via drop, er Teysuno behandling i form af kapsler, som du sluger. Det betyder, at du kan tage din medicin med overalt. Teysuno ordineres ofte sammen med anden kemoterapi. Sådan virker Teysuno Teysuno indeholder tre stoffer, som tilsammen hjælper med at bekæmpe kræftceller. TEGAFUR Når tegafur er optaget i kroppen, søger stoffet mod kræftcellerne, hvor det forvandles til en aktiv cellegift. Tegafur er i 40 år blevet benyttet til behandling af kræft. GIMERACIL Gimeracil hindrer tegafur i at blive nedbrudt og udskilt i kroppen, inden det når kræftcellerne. OTERACIL Oteracil reducerer bivirkningerne af tegafur i mave-tarmkanalen.

RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODU=