9 Hvis du springer en dosis over Hvis du kommer til at springe en Teysuno-kapsel over, skal du blot fortsætte med at tage kapslerne som normalt og informere din læge/ sygeplejerske ved næste fremmøde i afdelingen. Du må ikke erstatte den manglende dosis, og du må ikke fordoble den næste dosis. Kontakt straks afdelingen, hvis du har taget en for stor dosis Teysuno. Bivirkninger og hvordan du kan håndtere dem Som ved al kemoterapibehandling, kan du opleve ubehagelige bivirkninger. Selvom du får bivirkninger, er det meget vigtigt, at du bliver ved at tage din medicin præcist som ordineret, hvis din læge/ sygeplejerske ikke anbefaler noget andet. Teysuno kan give bivirkninger, men det er ikke alle der får bivirkninger. Kemoterapi påvirker overvejende kræftceller, men også normale celler. Det er årsagen til, at bivirkninger opstår. Mennesker reagerer forskelligt på kemoterapi og oplever derfor bivirkningerne forskelligt. Det er vigtigt at fortælle lægen/sygeplejersken, hvis du oplever bivirkninger. De kan hjælpe dig med gode råd til at lindre de problemer, du måtte få i forbindelse med behandlingen. Nedenfor er de hyppigst forekommende bivirkninger nævnt. Du vil kunne opleve bivirkninger, der ikke er nævnt i denne pjece.
RkJQdWJsaXNoZXIy NDg2ODU=